Hej til alle i gruppen.
Jeg ved at der er en hel del kloge og hjælpsomme hoveder på denne gruppe.
Er der nogen af jer som kender til sider som beskriver fremgangsmåden ved karburatorsynkronisering af en honda Blackbird. Jeg har fundet ud af at anbringe måleurene, men er en hel del i tvivl om hvor jeg skruer for at justerer. Det eneste sted som jeg kan finde er de 4 justeringsskruer på akselen til gaskablet. Men det er vel ikke der at vacuumet skal justeres. Jeg har en original honda værkstedsbog. Men det er sgutte til at tyde hvordan det skal gøres. Det ser ud som om der skal bruges special-værktøj, og at der skal justeres i bunden af karburatorerne hvor det er næsten umuligt at komme til. Jeg har brugt et lille spejl for at se, men jeg kan altså ikke se nogen steder at justerer. Hjælp mig... jeg vil så gerne prøve at gøre det selv, men her rækker evnerne altså ikke. Forøvrigt har jeg vist allerede dummet mig. Jeg har købt et sæt synkroniserings-ure fra mc-nøglen, men jeg skulle vist have købt et CARBTUNE sæt. Nå det må komme næste gang. Hvis jeg altså kan få hjælp til at justere.....
Venlig hilsen Ove
|