Nummerpladerne er udsolgt

Tekst og foto af Jens Jessen

Første gang vi her i Danmark så noget til en nummerering til biler og motorcykler, var i 1903, hvor den første danske lov om nummerering af motorkøretøjer trådte i kraft. I forbindelse med fremsættelsen af den første danske lov om automobilkørsel sagde den navnkundige justitsminister Alberti den 7. oktober 1902 meget klogt: "Reglerne for Samfærdsel paa de offentlige Veje som vi hidtil have haft, og som har været gældende for de gammeldags Køretøjer, ikke længere vil slaa til." Derfor indførte politikerne ved lov et nummersystem både for biler og motorcykler. Loven sagde at størrelsen på tallene skulle være tre tommer (15,24 cm). De første mange år var der ingen krav om, at bilens registreringsnummer skulle være malet på en speciel plade, derfor malede skiltemaleren ofte nummeret direkte på bilens karosseri. Først fra den 17/3 1919, der kom endelig krav om egentlige nummerplader. Fra den dag skulle bogstav og nummer være malet på en separat plade på hvid bund med et rødt bogstav og blå tal. Københavns amt startede med alfabetets første bogstav A, og resten af landet fulgte efter med Ø som det sidste bogstav, der blev tildelt Ringkøbing amt. I praksis fungerede loven om bogstaver og numre i princippet helt frem til Centralregistrets oprettelse i 1966, hvor man lavede bogstavskombinationen om, så man ikke længere kunne se, hvor i landet folk boede.

Ikke flere hjemmelavede nummerplader

Fra og med den første juli 1921 fik politiet fuld kontrol med nummerpladerne, og samtidig skiftede farverne til hvide tal og bogstaver på sort baggrund. Som noget nyt var nummeret også malet med helt små typer under bogstavet, og politiet forsynede pladerne med politikredsens stempel, så ingen kunne være i tvivl om hverken udsteder eller pladens ægthed. Knapt ti år senere skiftede nummerpladerne udseende igen. Efter den 1. oktober 1930, dukkede de såkaldte vanteplader op. Det lille ekstra registreringsnummer under bogstavet blev erstattet med politiets hånd med et øje midt i håndfladen. Samtidig var det første gang man anvendte nummerplader belagt med emalje.

Vantepladerne holdt tyve år, inden det fra første juli 1950 var det slut med dem. Den gule nummerplade sås samtidig første gang i gadebilledet. Ved udgangen af marts måned 1953 indførte man de såkaldte papegøjeplader for varemotorcykler. Det var køretøjer, der var betalt halv omsætningsafgift på, altså en slags mellemting mellem en almindelig motorcykel med sidevogn og en motorcykel med sidevogn på gule plader beregnet til varetransport. Først med virkning fra den 7. august 1957 indføres der papegøjeplader til bilerne. I bilrige steder som Københavns amt var man mange steder kommet op på at skulle bruge seks tal efter bogstavet, og det førte til, at man fra den 1. april 1958 satte to bogstaver foran fem tal. Som før kunne man via bogstavkombinationen fastslå hvor folk kom fra, men nu kunne man se det endnu mere nøjagtigt end man før havde kunnet. Mødte man eksempelvis en motorcykel med bogstavskombinationen MA, kunne man være sikker på, at bilen var registeret i Odense politikreds, hvor bilen med det gamle system kun havde haft et M gældende for hele det meste af Fyn med undtagelse af Svendborg politikreds. Bestanden af papegøjeplader var 1. marts 2004 i alt 44 køretøjer fordelt på 21 varebiler, 9 lastbiler og 14 motorcykler med varesidevogn. Dengang var der 3.986 ønskeplader og godt 5.000 af de nye gamle plader historisk korrekte nummerplader, som det er muligt at få til biler og motorcykler, der er registreret før 1. april 1958

Forbudte bogstaver

Først i 1966 begyndte man på oprettelsen at et centralt register. Det medførte, at man nu ikke længere på den nye type nummerplade kunne se, hvorfra i landet motorcyklen eller bilen havde hjemme. Samtidig var der nogle bogstavkombinationer ville man ikke komme til at se, fordi de enten kunne virke latterlige eller stødende. Kombinationer som f.eks. KO, AK, VE, KZ, SS, EU, UD, VC og PU blev udeladt. F og G blev heller ikke anvendt - de var forbeholdt Færøerne og Grønland. En tiltagende EF harmonisering betød, at vi fik de nuværende reflekterende nummerplader i 1976. Men også politiets evne til at kunne afsløre hastighedssyndere med laser talte med. Vicerigspolitichef Peter Carpentier oplyser, at man regner med, at systemet er nået til vejs ende om knap to år, og at det falder sammen med udløbet af den nuværende kontrakt om fremstilling af nummerplader. - Vi er ved at gå i tænkeboks om vores fremtidige nummerpladers serieopbygning og design og om vi skal have de såkaldte EU nummerplader. Men det er endnu for tidligt at sige, hvordan de nye plader kommer til at se ud – kun, at dem, vi har, ikke holder ret meget længere.

Tip en ven

Bedøm denne side